CONTENT CREATOR

Kan du løfte raydia til nye højder?

Kort om Raydia

Raydia tilbyder en kombination af filmproduktion og annoncering på de sociale medier. Mere præcist producerer vi annoncefilm for ejendomsmæglere og skaber målbare resultater gennem Facebook og Instagram Ads med målrettet segmentering. Vi segmenterer de relevante målgrupper i lokalområdet med det helt rigtige visuelle budskab. Vi analyserer performance på baggrund af vores annoncer og målgrupper, så vi kan optimere og udnytte reklamebudgettet maksimalt, så vi dermed opnår det bedste resultat.

Kort om stillingen som Content Creator / Filmfotograf

Som content creator hos Raydia er du vores kunders filmfotograf, og det bliver dit primære ansvar at producere film til kundernes annoncer. Halvdelen af tiden vil du være ude i marken hos kunderne og filme. Den anden halvdel af tiden vil du være på pinden, hvor materialet skal klippes, redigeres og colorgrades. På sigt vil du have mulighed for at overtage arbejdsopgaver som koordinering med kunder, idégenerering af langsigtede content planer mm.

Stillingen kan efter behov være deltid eller fuldtid.

Løn efter kvalifikationer.

Opstart hurtigst muligt.

Når vi er i marken bliver du kørt rundt, dog er det en bonus hvis du har kørekort og bil, da du på sigt skal tage shoots alene.

Arbejdspladsen er Njalsgade 76, 2300 København S (lige ved Islands Brygge Metro).

 

KRAV TIL DIG

Ansvarsfuld og disciplineret

Du skal være disciplineret overfor de opgaver, som du bliver stillet. Der er ofte deadlines, og det er et must, at du overholder de deadlines og aftaler, som bliver stillet – både internt men også af kunderne.

l

Sympati kombineret med god energi

Det er altafgørende at du er sympatisk, og har mulighed for at sætte dig i kundens sted, når vi er på shoot. Vores fornemmeste opgave, er at gøre kunden tilpas nok i sig selv, til at kunden performer bedst mulig vis. Det er ikke alle som er tilpasse foran linsen, men det kan hurtigt ændre sig med lidt god energi fra vores side.

Z

Perfektionistisk

Du skal lægge mærke til de små ting, og have for øje, at vi sigter efter at levere 10% bedre end kunden forventer. Det kræves at du har sans for detaljerne og kan rette på kunden, hvis noget skal gøres anderledes samt at du har et højt fagligt niveau i dansk, da der skal skrives undertekster, og en enkelt stavefejl kan resultere i et utrygt kundeforhold. Vi skal hele tiden efterlade et professionelt indtryk hos kunden.

Flere års erfaring

Det er vigtigt, at du allerede nu har flere års erfaring som filmfotograf og indenfor produktion af film. Vi har allerede et produkt af høj kvalitet, og som vores kunder er meget tilfredse med. For os er det vigtigt, at produktet som du leverer ikke bliver 10% værre, men holder samme standard eller endda bliver 10% bedre. Dette er kun muligt, hvis du allerede er en dygtig filmfotograf.

VI TILBYDER DIG

Gode rammer for udvikling

Raydia er en startup-virksomhed, som er i rivende udvikling. Det giver dig mulighed for at indgå en personlig udvikling, da det kun er dig selv som sætter grænserne. Viser du vilje, vil du helt naturligt også få mere ansvar. Vi er i stor vækst men samtidig i vores spæde start, hvilket giver dig mulighed for at blive en af de første, som kommer med næsten fra start. Det giver god mulighed for at få en betydelig rolle i virksomheden.

Fedt miljø med plads til sjov

Vi sidder på Islands Brygge med en masse andre tech virksomheder. Vi afholder sammen flere arrangementer, hvor du vil have mulighed for, at lære en masse spændende mennesker at kende. Hos Raydia ser vi os selv som en familie fremfor kollegaer. Det vigtigste for os, er at du har det godt, og vi sigter faktisk efter, at alle skal glæde sig til at komme på arbejde. Der skal være plads til sjov, hvilket du også vil opleve i dagligdagen hos Raydia. 

N

Frihed under ansvar

Vi går højt op i, at vores arbejde udføres til UG og vi sigter gerne efter at levere 10% bedre end kunden forventer. Det er vigtigt at du har denne indstilling, da stillingen er meget selvstændig. Har du denne indstilling, så vil du hurtigt opleve, at få meget frihed under ansvar.

Gode forhold

Vi stiller lige præcis det setup til rådighed, som du har brug for i form af IT- og filmudstyr. Vi tilbyder fast grundløn med mulighed for løbende forhandling desto mere vilje du viser og desto flere arbejdsopgaver du overtager. Derudover har vi en fantastisk kantine med betalt frokost. Yder du eller hele teamet en ekstraordinær indsats igennem en periode, vil det bestemt blive lagt mærke til og belønnes.

SØG STILLINGEN HER

Alle ansøgninger sendes til Patrick Raymond Hansen på patrick@raydia.dk.

Ansøgningen skal sendes skriftligt sammen med CV + et WeTransfer link med én film som du både har skudt, redigeret, undertekstet og colorgradet. Det er vigtigt at ALLE fire faktorer indgår i filmen.

Samtaler afholdes løbende men med henblik på opstart hurtigst muligt.

 

Hvad venter du på?

Skal vi løfte din forretning til næste niveau?