MARKETING MANAGER
Kan du løfte raydia til nye højder?
Kort om Raydia
Raydia arbejder udelukkende med ejendomsmæglere, hvor vi tilbyder en kombination af filmproduktion og annoncering på de sociale medier. Mere præcist producerer vi annoncefilm for ejendomsmæglere og skaber målbare resultater gennem Facebook og Instagram Ads med målrettet segmentering. Vi segmenterer de relevante målgrupper i lokalområdet med det helt rigtige visuelle budskab. Vi analyserer performance på baggrund af vores annoncer og målgrupper, så vi kan optimere og udnytte reklamebudgettet maksimalt, så vi dermed opnår det bedste resultat.
Kort sagt, kræver det en masse struktur, planlægning og kundepleje, for at få hjulet til at løbe rundt!
Kort om stillingen som Marketing Manager
Som Marketing Manager hos Raydia er du med til at skabe vækst hos vores kunder. Dit primære ansvar er vores kunders annoncering på Facebook og Instagram. Du modtager oplæring i Business Manager, hvordan vi interagerer med kunderne, hvilke værdier vi som virksomhed har, og når du er klar, vil du få ansvaret for en række af vores kunder. Med opgaven medfølger der et ansvar, som vi forventer, at du lever op til. Både internt i virksomheden og eksternt hos kunden vil der stilles deadlines i forhold til opfølgning og opgaver – her forventes at du overholder disse. Du har den daglige kontakt med dine egne kunder, og derfor er det vigtigt, at du er god til at skabe relationer og at opretholde dem.
Stillingen er fuldtid.
Erfaren i Business Manager er ikke et krav men en bonus.
Løn efter kvalifikationer.
Opstart 1. februar 2022.
Arbejdspladsen er Njalsgade 76, 2300 København S (50 meter fra Islands Brygge Metro Station).
KRAV TIL DIG
Ansvarsfuld og disciplineret
Du skal være disciplineret overfor dine opgaver. Vi har ofte deadlines internt i virksomheden men også overfor kunderne. Det er din opgave at sikre de deadlines og aftaler, som stilles internt og eksternt – indenfor dit ansvarsområde – overholdes.
Højt fagligt niveau i skriftligt dansk
Der skal skrives mange annoncetekster til forskelligt indhold, og derfor kræves det, at du både har en kreativ tilgang til fangende tekster, men også at du er ekspert, når det gælder komma og grammatik, så teksterne leveres af allerhøjeste faglige kvalitet.
Professionel og god til relationer
Du har daglig kontakt til kunder på både mail og telefon, og derfor er det altafgørende, at du er dygtig til at skabe relationer, og at du altid agerer professionelt overfor kunderne. Vores fornemmeste opgave er at blive set som kundens partner, og det er din opgave at formidle denne mission gennem kommunikation og handling.
Struktureret tilgang og godt overblik
Der er mange kunder at jonglere imellem, og derfor kræves det, at du i dine opgaver går struktureret til værks. En struktureret tilgang sikrer, at du kan udføre dine opgaver i forbindelse med deadlines, oprettelse af annoncer, opfølgning på kunder mm., som i sidste ende betyder, at du kan bevare overblikket, skabe gode resultater og gode relationer.
VI TILBYDER DIG
Gode rammer for udvikling
Raydia er en virksomhed, som er i rivende udvikling. Det giver dig mulighed for at indgå en personlig udvikling, da det kun er dig selv som sætter grænserne. Viser du vilje, vil du helt naturligt også opleve mere ansvar. Vi er i stor vækst men samtidig i vores spæde start, hvilket giver dig mulighed for at komme med ombord – næsten fra start. Der er en god mulighed, for at du får en betydelig rolle i virksomheden.
Fedt miljø med plads til sjov
Vi sidder på Islands Brygge med en masse andre tech virksomheder. Vi afholder sammen flere arrangementer, hvor du vil have mulighed for, at lære en masse spændende mennesker at kende. Hos Raydia ser vi os selv som en familie fremfor kollegaer. Det vigtigste for os, er at du har det godt, og vi sigter faktisk efter, at alle skal glæde sig til at komme på arbejde. Der skal være plads til sjov, hvilket du også vil opleve i dagligdagen hos Raydia.
Frihed under ansvar
Det er en selvstændig stilling, hvor du fra start oplever meget frihed sammen med et stort ansvar. Vi går højt op i, at vores arbejde udføres til UG, og vi sigter gerne efter, at levere 10% bedre end kunden forventer. Har du denne indstilling, vil du hurtigt opleve at få større frihed under ansvar.
Gode forhold
Vi stiller lige præcis det setup til rådighed, som du har brug for. Vi tilbyder grundløn med mulighed for løbende forhandling desto mere vilje du viser. Derudover har vi en fantastisk kantine med betalt frokost. Yder du eller hele teamet en ekstraordinær indsats igennem en periode, vil det bestemt blive lagt mærke til og belønnes.
SØG STILLINGEN HER
Alle ansøgninger sendes til Patrick Raymond Hansen på patrick@raydia.dk.
Ansøgningen skal sendes skriftligt sammen med dit CV.
Samtaler afholdes med det samme.
Opstart 1. februar 2022.